Grædende disciplinering: Rachels følelsesmæssige straf - Kun straffe

Rachel havde spurgt, om det var okay at tjekke hotelbaren ud. Jeg havde sagt, at det var fint. Da jeg ringede til hende 30 minutter senere, hørte jeg hendes telefon ringe inde fra værelset. Jeg gik over til baren, og hun var der ikke. Jeg gik tilbage til værelset, bekymret for, hvor hun var blevet af, og om hun var i sikkerhed.

Videoen begynder, da Rachel vender tilbage til værelset, og hun ved med det samme, at hun er i problemer. Hun knæler, mens jeg forelæser hende om, hvor bekymret jeg var, og at det slet ikke er okay at forlade det sted, hun siger, hun vil være, uden at have sin telefon med. Det er tydeligt, at hun har brug for at blive disciplineret.

Jeg tager hende over knæet, og tilsyneladende må skyldfølelsen være begyndt at påvirke hende, for hun begynder at græde mere eller mindre med det samme. Jeg giver hende en omgang smæk, og derefter sætter jeg hende i hjørnet, så hun kan reflektere over sin opførsel. Hun græder hele tiden, mens hun står med ansigtet mod væggen, og så tager jeg hende tilbage over knæet for at drive læren hjem med en sidste omgang håndsmæk. Rachel græder voldsomt allerede før det begynder, og hendes hulk er temmelig tæt på at være hysteriske, når straffen endelig er overstået.

Jeg tager hende i mine arme og forsikrer hende om, at hun er tilgivet, og at det hele er overstået. Denne efterpleje var meget nødvendig, og jeg tror, det er sikkert at sige, at Rachel ikke vil gentage denne opførsel i fremtiden.