Strenge Familieris: Rose Cavendishs Gammeldags Opdragelse

Fælden er sat!

Rose Cavendish var vokset op i et meget strengt, traditionelt hjem. Hendes søskende havde fået samme slags disciplin som hun i deres ungdom. Og mens de alle havde været alt for glade for at forlade deres forældres strenge måder, da de flyttede hjemmefra, havde Rose taget alle deres ord til sig. Faktisk, efter at have set hvor meget verden havde ændret sig siden deres ungdom, havde hun insisteret på at holde fast i de gode, gamle måder og tage sig af dårligt opførte kvinder for at lære dem fejlen af deres veje.

Hendes tilgang var forblevet lige så streng som hendes forældres, men det havde givet utvivlsomt gode resultater.

Nu havde en af Roses yngre brødre henvendt sig til hende for følelsesmæssig støtte. Han havde fortalt hende, at han mistænkte sin kone for at skjule noget for ham. Han kunne ikke sætte fingeren på det. Og da han konfronterede hende, var hun blevet vred og havde afvist hans frygt som barnlig jalousi. Hun var en junioradvokat og havde allerede fået et ry for at være fremragende til at vinde debatter. Uheldigt for ham. Faktisk havde Marlena mødt Roses bror for tre år siden og formået at overtale ham til ægteskab på lidt under et år. Dette på trods af, at han havde været familiens sorgløse sjæl. Den, der mindst sandsynligt ville slå sig ned.

Rose har aldrig rigtig stolet på eller kunnet lide Marlena særlig meget, og fandt hende både indbildsk og selvoptaget med en ret barnlig egoisme for en kvinde i slutningen af 20’erne. Rose havde altid mistænkt, ud fra hendes flirten, at Marlena ikke spillede fair over for hendes bror. Men for hendes brors skyld havde hun ikke sagt noget indtil nu.

Marlena havde ingen anelse om Roses usædvanlige job eller hvor ofte hun var blevet hyret af ægtemænd eller forældre, der var på endeløse med hvordan de skulle håndtere deres næsvisse unge koner og døtre. Men hun ville uden tvivl finde ud af det snart nok. Og der ville være ingen vej tilbage.

Marlena blev overrasket, da hun modtog en sms fra Rose, der bad hende om at stikke forbi Roses sted onsdag morgen omkring kl. 10:30. Hun havde absolut ingen idé om hvorfor, da ingen af dem var særligt glade for hinanden. Men da hun havde en aftale hos sin frisør den morgen, sagde hun ja til det. Det var trods alt kun ti minutter ud af vejen, og hun kunne være inde og ude i en fart. Alligevel forhindrede det hende ikke i at føle sig lidt nervøs på køreturen til Roses. En tung stemning af angst syntes at hvile over hende, og hun kunne ikke forstå hvorfor. Rose havde altid været fuldstændig høflig over for hende, men der var en vis aura af autoritet omkring hende, der altid gjorde Marlena nervøs og fik hende til at føle, som om hun havde gjort noget forkert. Måske var det det altid lidt ‘vidende’ blik, der mindede hende om en af hendes strenge gamle skolelærerinder. Den lærerinde syntes altid at vide, når Marlena havde lavet ballade, og hvor meget hun end prøvede, havde hun aldrig været i stand til at undslippe hende. Alligevel måtte det hele have vært i hendes fantasi, at hendes svigerinde kunne se lige igennem hende. Eller det var i hvert fald, hvad hun håbede.